One night - Samuel

''Det er en hemmelighed smukke... du skal nok finde ud af det senere bare roligt. Det er noget du helt sikkert vil mene også var et held for dig.''

Han smilede legende og drillende til hende. dette havde vendt sig til at blive en meget mere interessant aften end han havde haft håb om at det kunne blive. Han havde fundet en der endelig kunne give ham det han længe havde længtes efter hvilket nok ville virke klamt for mange at de tanker dukkede op men de forsvandt igen ret hurtigt.

''Noget siger mig dog at du ikke ligefrem er kvinden der dummer sig...''

Han smilede roligt til hende. Han kunne lide det specielt da hun stillede sig med front imod ham. Han kunne ikke lade være med at smile lidt da hun sagde at hun var nød til at tage imod hans tilbud om at springe over det her kedelige noget og bruge aften sammen med ham i stedet. Han mærkede godt hendes hånd komme helt tæt på ham og han drejede hoved og kyssede hendes hånd blidt på håndfladen.

''Hvad er du dog ude på?''

Han så på hende og han havde stadig den ene arm om hende og han holdte hende derved nogenlunde tæt på sig, mens den anden hånd blev løftet op til hendes kind, hals og baghoved, hvor han bare lagde hovedet. Og hurtigt så det var for sent at stoppe ham, rykkede han sit hoved tættere på hendes og lod sine læber blidt berøre hendes. Han smilede blidt mod hendes læber. Han slap dog hendes hoved ret hurtigt igen, og blev blot stående med armen om hende.

''Vil du så gå med mig hjem eller skal jeg gå med dig hjem?''

Hun smilede skævt til ham og kunne ikke helt lade være med at finde ham charmerende. ”Det er sjældent, at nogen fortæller mig, hvad det er, jeg skal. Så hvad får du til at tro, at jeg gider vente på, at du fortæller det?” Hun så spørgende op på ham med et blik, så han vidste, at hun mente det halvvejs for sjovt, så han endelig ikke ville tro, at hun ville blive sur, men bare at hun drillede med det spørgsmål.

”Gør jeg også kun sjældent. Men jeg har på fornemmelsen af, at du kan få mig til at gøre mange dumme ting.” Hun smilede bare stille, og så op på ham. ”Det er det, når man ikke kan sige nej,” hun grinede let over den følelse han egentlig gav hende. Det at hun bare ikke kunne sige nej, selvom hun faktisk vidste, hun burde.

Efter han kys trak hun hurtigt hånden væk. ”Hvem gav dig lov til det?” Hun så bare på ham med et udfordrende smil for at vise, at hun godt kunne tage styringen en smule. ”Men faktisk ville jeg bare vise en smule af, hvad jeg kunne. Dog ombestemte jeg mig.” Hun trak på skuldrene, som om det var ingenting at gøre.

Hendes hjerte stoppede op et kort øjeblik, da deres læber mødtes. Hun havde en trang til at kysse med, men vidste godt, at hun ikke burde, hvilket fik hende til at lade være. Et eller andet inde i hende ville ikke give efter for at vise sig som en svagelig person, der bare ville tilfredsstille alle andre. Øjnene var kort lukkede, men da hans læber forsvandt fra hende, åbnede hun dem hurtigt og holdt et lille suk inde i sig selv.

”Ja… altså, jeg ved ikke, hvad du tror, men jeg gør ikke dette ofte. Og det giver ikke dig særrettigheder,” hun smøg sig hurtigt ud fra hans greb og stillede sig lidt fra ham. ”Men mit sted - du ville jo følge mig hjem.” Hun begyndte langsomt at gå over imod døren, og straks da hun havde ryggen til ham, førte hun sin hånd op til sine læber, hvor hun stadig kunne mærke han kys.

''Bare rolig jeg har ikke tænkt mig at fortælle dig hvad du skal. Nej jeg vil lade dig selv regne den ud, men jeg skal nok gøre det nemt for dig når vi kommer dertil.''

Han smilede legende til hende. Han elskede disse lege. Han kunne ikke lade være, men denne gang var det ikke bare leg nej denne gang var det med en der faktisk kunne få det han lagde op til, hvor alle de andre kvinder aldrig kunne få det af ham hvilket jo var noget så underligt at tænke på han sendte hende et venligt smil

''Jamen det er jeg da glad for at du ikke kan overfor mig.''

Han grinede stille til hende, og han havde nydt det korte kys og grundet den ene af hans evner vidste han at hun også havde det, men hun ville bare ikke indrømme det og det var grunden til at han godt turde tage chancen igen. han så på hende.

''Ingen gav mig lov men jeg har heller ikke brug for at få lov jeg kan tage mine egne valg... men din krop gav mig egentligt også lov.''

han smilede legende til hende. Han gik bare roligt efter hende da hun sagde noget smilede han bare for sig selv nej han regnede ikke med særrettigheder men han kunne dog mærke at han havde dem lidt grundet hans race. Det var en dejlig følelse at have.

''Nej nej, men du kunne lide det jeg har gjort indtil videre.''

han grinede bare legende til hende, mens han gik op til hende. han lagde en arm om hende om førte hende stille afsted mod døren og udenfor igen.

”Og du er sikker på, at vi kommer dertil?” Hun smilede bare drillende til ham - velvidende at hun kunne tillade sig det. Han ville højst sandsynligt tilgive hende uanset, hvad han sagde nu, hvilket nok også var sådan med hende. Det med at møde en af samme race for første gang i lang tid var en vigtig ting for sådanne især deres race.

Hun smilte bare til ham, ”Det burde du også være - det sker nemlig sjældent,” Hvilket var fuldstændig sandt. Normale væsner var kedelig, frembragte ikke engang interessante følelser i hende, men… de var nogle følelser, som hun kunne forholde sig til og kendte til. Dette var nok også derfor, at et eller andet i hende fik hende til at bremse op.

Det ene øjenbryn blev løftet op, så han kunne se, at hun ikke helt forstod, hvad han sagde. ”Og hvordan gav min krop dig lov?” Det var ikke hver dag, at hun havde hørte sådanne ord. For uanset hvad, så måtte hun indrømme, at han havde disse særrettigheder, som hun snakkede om. PÅ trods af dette havde hun helt glemt, hvordan det var at være sammen med en af samme race.

”Mhm… måske,” sagde hun bare og mærkede hans arm lægge sig omkring hende. ”Men uanset hvor meget man kan lide sådan noget, er det så ikke høfligt at inviterer en ud på en date, før man faktisk skal hjem til en første gang?” Hun så på ham med et drillende smil. Mest af alt havde hun lyst til at generer ham en smule, da dette bare var noget hun sagde for sjov. ”Jeg ved jo ikke engang hvad du arbejder med - eller hvor du bor… faktisk ikke engang hvor gammel du er,” hun smilede stadig drillende til ham for at vise, at hun egentlig ikke ville have det, men stadig at hun intet ville have imod at gøre det.

''Jeg har en meget stærk fornemmelse om at vi kommer dertil søde,''

Han smilede drilsk til hende. Han kiggede på hende hun var en meget interessant type. han kunne ikke lade være med at kiggede ned af ehnde igen kort men han kiggede så frem for sig igen. Han smilede bare skævt da hun sagde at han skulle være glad fordi det var han da også det havde han jo ikke nogen grund til ikke at være. han så hende kort i øjnene. Han griende lavt da hun spurgte ind til hvordan hendes krop gav ham lov til det.

''Dine bevægelser, dine følelser, din trang til at være tæt på mig. Det er det der gav mig lov til at plante mine læber imod dine.''

Han smilede bare grinede og han kiggede stille på hende da hun snakkede om at han burde have inviteret hende på date men i hans øjne var det det han havde gjort her. Denne aften og hele gåturen hjem til hende var jo daten inden de tog hjem til hende.

''Jamen det er jo derfor vi er her nu, og går turen sammen det er min date til dig... Jeg er 7400 og noget i tresserne... Jeg arbejder ikke lige med noget for tiden da jeg ikke har muligheden grundet manglende opgavet... jeg er uddannet arkitekt... Jeg bor i Moxt.''

Han smilede stille og roligt til hende, han stoppede op da han havde fået hende med ud til havnen. Han drejede hende rundt så hun stod med fronten imod ham, og han lagde bare begge arme om hende og han smilede roligt ned til hende. han så hende i øjnene. Men han gjorde intet andet end det, jo han så kort på hendes læber.

”Jamen… det er da godt, at du tror, du gør det,” sagde hun bare smilende, og kunne ikke lade være med bare at stå og se op på ham. Hun mærkede godt, at hans blik vandrede ned ad hende et kort øjeblik, men heldigvis endte de altid ved hendes øjne. Andre havde det med at kigge andre steder hende end en piges ansigt, men… hvis man virkelig ville charmerer en, så var det der, hvor man skulle kigge.

”Ah…” sagde hun stille. ”Så… jeg skal egentlig bare give dig små hints, så skal du nok - som den eneste mand i verdenen - opfange disse hints?” Hun grinede kort over ham, da hun aldrig havde oplevet at nogen faktisk kunne læse selv det, som hun ikke ville indrømme. Det var næsten lidt skræmmende, at han kunne læse hende så godt. ”Men hvordan kan det så lade sig gøre, at du kan det?” hun hævede et øjenbryn og så bare spørgende på ham.

”Det lyder da også romantisk,” hun smilede let til ham, og fulgte bare med ham, mens at hun fulgte med ham ned ad gangen. ”Så du er arkitekt. Har du så et virkeligt lækkert hus?” Hun så interesseret på ham, da hun faktisk fandt det virkelig fantastisk, hvis foilk havde penge nok til at bruge det på lækre huse, og en god arkitekt burde havde dette.

Hendes skridt fulgte bare med hans. Operaens fantastiske omgivelser forsvandt langsomt bag dem og blev erstattet af havnen. Hun mærkede, at han bevægede sig før, at hun så det. Hans hænder lagde sig omkring hende, og hans smil varmede hende op. Stille lagde hun sin ene hånd op på hans kind og førte hans hoved ned imod sit, men før deres ansigter mødtes, trak hun sit eget hoved ud til siden, så hendes læber blidt rørte hans øre. ”Denne gang må du ikke bare lide kysse mig,” sagde hun næsten hviskende.

Han trak bare på skuldrende af det hun sagde. Han var ikke hundrede på det men han var dog rimelig sikker og det var den side af det han vidste frem, fordi det mente han at han fik mere ud af. Han smilede bare sagte til hende da de gik roligt ned af gangene og han smielde bare da hun snakkede om at han fangede de små hints, men det havde hun jo helt ret i at han gjorde. Det var jo så også fordi han havde en evne han havde trænet rigtigt godt til at forstå folks følelser.

''Ja jeg vil forstå dine små hints... Og det er fordi jeg mener det er vigtigt at forstå andre folk så jeg har en evne jeg har trænet meget der gør det muligt at have en ide om folks følelser.''

Han smilede bare stille og roligt til hende. Han kiggede på hende med et stille og roligt blik. Han kunne ikke lade være med at grine en smule af hende og trække på skuldrende af det hun spurgte om, om han havde et stort og glot hus, og ja det havde han da, endda et han selv havde designet.

''Ja mit hus er rimeligt stort og rimeligt flot... har selv designet det.''

Han smilede bare roligt til hende da de stod på havnen sammen han hørte godt hendes ord, og han smilede bare skævt til hende. Så han måtte ikke bare lige kysse hende denne gang. Det var nok ikke fordi det ville stoppe ham helt. Han smilede bare roligt til hende.

''Nååå, du vil måske hellere selv taget skridt denne gang?''

han flettede sine hænder sammen bag hendes ryg så han trak hende tættere på sig, og hvis hun ikke gjorde an til noget lænede han sig lidt ned imod hende og gjorde an til et kys igen.

Et kort øjeblik stoppede hun op, da hun hørte op hans evne. Et eller andet inde i hende gjorde hende bange for alt det, som han ville kunne finde ud af hende. Alt det, som hun ikke gad have skulle komme ud. Hendes blik hvilede på ham. ”Er det noget, som du selv kan slå til og fra - eller er det der bare hele tiden?” En trang til at bide sig i læben dukkede op i hende, men hun lod være og begyndte at gå igen.

”Måske skulle vi så tage hjem til dig i stedet for?” Hun smilede drillende til ham for at holde det lidt mere skjult, at hun faktisk godt kunne tænke sig at se dette hus. Hendes eget var hun begyndt at blive lidt træt af, det var for kedeligt, og der skete ikke nok i det. Så måske kunne hun få en oplevelse ud af, at se Samuels hus. Hun kunne da altid håbe.

Hun smilede kort over hans ord, og skulle til at svare nej, da hun trak hende tættere på, og lagde an til at kysse hende igen, men før han kunne nå det, trak hun hovedet en smule væk og så ud mod havnen. Sine arme lagde hun om ham, og trak ham tættere ind til sig, som om at de havde kendt hinanden længe, hvor hun kort stod og overvejede sine muligheder, før hun igen trak sig lidt fra ham og lod sin hånd blidt ae hans kind, hvorefter hun rejste sig op og kyssede ham blidt på munden. Først hun skulle til at trække sig væk igen, lod hun sit hoved hvile imod hans, hvor deres læber stadig rørte hinandens en smule. Hun lukkede sine øjne i. Munden åbnende sig en smule, som om hun skulle til at sige noget, men hun holdt inde og lukkede den bare igen - stadig med hoved oppe imod hans.

''Jeg kan med en smule koncentration godt styre hvor meget og hvor tydeligt det jeg får at vide gennem den er... Nogle gange bruge jeg den fuldt ud, men for det meste er det kun en smule jeg bruger den... Fordi det andet kan være grænseoverskridende for mange folk.''

han smilede bare roligt til hende. Han vidste godt at det kunne være meget ubehageligt at vide man ikke kunne skjule sine følelse for en anden person, men der var noget der nu undrede ham som han ikke vidste. Nemligt det om hvad hun havde af evner og derfor kiggede han roligt på hende. Han åbnede langsomt munden og spørgsmålet gled ud.

''hvad med dig hvilke evner har du? Udover kontrol af ild.''

Han så roligt på hende og han nikkede bare til at de godt kunne tage hjem til ham, det havde han egentligt ikke noget imod overhovedet. Han smilede roligt, mens han kiggede på hende og han vidste ikke lige hvad han skulle sige mere end han bare skulle nikke. Han blev meget overrasket over hvordan hun virkede da de stod der ved havnen, og han gengældte blid hendes kys, og da hun ikke flyttede sig helt væk, trak han hende tættere på sig og begravede sin ene hånd i hends hår han kyssede hende så med en brændende passion og lidenskab som man nærmest kun kunne opleve hos disse ilddrager... Han sukkede blidt i kysset og da det til sidst sluttede så han hende i øjnene...

''Du kysser godt, men hvis vi skal hjem til mig, så synes jeg vi skal praje en taxi fordi ellers tager det for lang tid og jeg trænger lidt til at slappe af snart.''

”Jep.. det siger du ikke,” hun nikkede bare og så op på ham. ”Er du klar over, at det er mærkeligt, at du måske vil kunne forstå noget af det, jeg ikke engang selv gider føler?” Hendes blik hvilede op på ham, og egentlig så hun en smule nervøs ud - hvilket hun dog også var. Noget, som hun ikke ligefrem var særlig stolt af, men var et glimrende eksempel på, hvorfor han ikke skulle føle med i hendes humør.

Hendes blik ændrede karakter, og hun smilede roligt. ”Altså først… så kan jeg skifte form, når jeg er for svækket i denne form - så når jeg er træt af dette udseende, så kan jeg ændre det - dog kan jeg aldrig vænne tilbage.” Hun trak på skuldrene og tænkte tilbage på den ene gang, hvor hun havde gjort det i sin tid og hvor smertefuldt det egentlig havde været for hende. I forvejen havde hun været svækket, men så lige udover dette mærkede hun hele hendes krop gå til i en frygtelig kulde og derefter ætsende varme (hvilket for hende var alt for varmt på trods af hendes race). ”Men jeg kan også heale mig selv, dog ikke så godt og…” hun stoppede op på gangen og mærkede hendes hånd sitre endnu engang, som den havde gjort lige før. ”… den sidste burde jeg næsten vise dig,” hun trådte helt hen til ham, stillede sig op på hans tæer og løftede hendes hånd op imod hans kind - kun et så kort tid, så den følelse af kærlig og begær, der skulle vælte over ham, kun ville vare i kort tid. Hun trådte et skridt bagud og smilede charmerende til ham, og var på en måde lidt stolt over hendes måde at manipulerer med kærligheds og forelskelseshormonerne, som på det givne tidspunkt gerne skulle farer rundt i hans krop og gøre ham helt ør og forelsket.

Ude på havnen stod hun bare stille, nød kysset og gengældte hans passion og lidenskab. Et kort suk fulgte efter hans, dog denne gang over hendes egne læber. Hun så ind i hans øjne, smilede kort og trak sig væk. ”Mange tak, men du kunne dog godt bruge noget træning,” hun smilede drillende til ham, og nikkede kort som svar på hans sidste ord, ”dog må du endelig ikke tro, at du kan udnytte faktummet, at vi er samme race.” Hun stod med siden til ham og begyndte bare at gå væk fra ham, så han egentlig også kunne mærke, at hun mente det, hun havde sagt.

Han smilede bare roligt til hende, specielt da hun snakkede om det med følelser og der gjorde han ikke andet end at trække på skuldrende fordi det var jo ikke noget han kendte noget til. Han smilede roligt til hende, og han vidste ikke lige hvad han skulle svare da hun talte om hendes evner. Han blev dog overrasket over at hun brugte en sådan evne på ham, men han lod hende bare, og blev noget så forelsket kort.

''Interessant, og ikke fair... Medmindre du selvfølgelig er ude på at ville have jeg skal opføre mig på den måde du hentyder med din evne.''

Han smilede roligt til hende, da deres kys sluttede og han grinede over det hun sagde. Han tog det som en hentydning til at hun gerne ville give ham en hånd med at gøre det bedre og træne det. Han var da også helt okay med det. Det var ikke noget problem for ham overhovedet at træne kys med hende.

''Det er ikke det jeg udnytter... jeg udnytter nærmere det faktum at du gerne vil. Og det faktum at du nærmest beder mig træne mine læber med dig.''

Han smilede stille og roligt, og han gik hen og skaffede dem en taxi som stoppede foran hans store hus, og han gik hen og låste dem indenfor i det hvor han bare gav hende et kort og hurtigt kys.

''Ja her bor jeg så.''

Hun grinede kort til ham, over at se hans reaktion, hvor hun må indrømme, at hun havde regnet med et lidt mere voldsomt udbrud fra ham, men igen havde hun ikke rørt ham særlig længe. ”Nej, det er ingen hentydning - men kan du forestille dig, hvor sjovt det er, at kunne bruge den evne på tilfældige folk og se dem gå amok over en person. Måske skal jeg lige tilføje, at jeg også kan få folk til at blive forelsket i en anden.” Hun smilede bare kort over nogle minder, som varmede hendes tanker en smule. Ikke helt hendes egne minder, men minder, som hun havde skabt for andre.

”Ah.. det kan måske godt arrangeres,” hun smilede bare charmerende til ham og satte sig ind i taxaen og lod den køre dem hen imod huset. Faktisk var hun mere end bare interesseret i at vide, hvordan hans hus så ud. Hvordan det var indrettet, hvor stort det var og så videre, så derfor kunne hun ikke lade være med at smile, da hun steg ud af taxaen og fulgte ham med indenfor. Hun mærkede hans læber røre hendes mund, mærkede varmen brede sig endnu engang rundt i hendes krop og smilede over det. Hendes blik så rundt.

”Hvordan kan du egentlig holde ud at tilbrnge så meget tid heroppe i det holde Moxt?” Hun så på ham, ”Har du også et hus længere syd på, eller bor du virkelig kun her?” Langsomt trådte hun væk fra ham og så rundt i huset med en stor nysgerrighed. Hun stoppede op midt i gangen og vendte sig om, hvor hun så på Samuel med spredte arme, så han kunne se, at hun var parat til at blive vist rundt. Dog samlede hun hurtigt sine arme igen, da hun ikke fandt, at det passede til hendes kjole, at stå på denne måde, så i stedet blev det ændret til et høfligt smil.

''Jeg kan godt forestille mig det, men jeg kan også forestille mig hvor skidt du ville have det hvis jeg overførte de præcist samme følelser til dig smukke... Du er ikke den eneste her der kan lege med folks følelser.''

Han grinede roligt til hende. Han kunne egentligt godt se det sjove i det, men han var alligevel en smule modstander af at gøre det fordi der simpelthen ikke var noget ved det han syntes var super pænt at gøre overfor andre personer, men sådan var folk vel alle så forskellige? Han smilede roligt til hende.

''Ja det tænkte jeg nok det kunne... Men hvordan skulle jeg kunne sige nej til det fra en så smuk og yndefuld kvinde?''

Han smilede roligt, og han var bare gået ind i taxaen med hende og han smilede roligt da de steg ud. Han forstod godt at hun spurgte fordi ja det var ret koldt men det var grunden til at han havde en del rum med mulighed for stor varme i.

''Fordi jeg har sauna, og både stue, bad, køkken og mit værelse kan varmes godt op.''

Han smilede roligt, og han forstod godt hendes hentydning med de spredte arme, men der var bare det at det også godt kunne forstås på en anden måde, så han var hurtigt over ved hende og lagde armene om hende, og kyssede hende lidenskabeligt... Han stoppede så og så på hende drillende...

''Nååå, det var en rundvisning?''

Han grinede lidt over det, og han begyndte så bare at guide hende rum. Han havde to etager i et ret så stort hus. Han startede ud med at føre hende ind i stuen som var stor, med en sort lædersofa stående midt i rummet på et tæppe ved et sofabord i glas, og ovre på væggen hang et stor fjernsyn. I den anden ende var der et par gamle lænestole stående ved et dyreskind der lagde foran kaminen. Stuen inderholde også et spisebord, i sortlakeret træ med et stykke glas midt på bordet.

Han førte hende så ud på badeværelset hvor der var en dør ind til saunaen, den var ikke stor men der var god plads til en 6 personer, badeværelset var også stort og der var et stort boblebad i det ene hjørne, og en bruser i det andet. Han smilede bare roligt til hende.

Han førte hende så op af den pæne egetræs trappe til overetagen, hvor de først kom ind i en stue mere, som egentligt bare var til at slappe af med, men hele den side der vendte væk fra gaden var en glasfacade så man havde en knaldgod udsigt udover den antur der var på den side, der indeholdte lidt skov og vand. Han smilede stille til hende og førte hende videre.

''Ja det her er så det sidste vigtige rum... Mit soveværelse.''

Til forhold til de andre rum var det småt men der var stadig plads nok til at der kunne stå en dobbeltseng eller to mere end der allerede stod derinde. Der var et stort skab i den ene væg, og den havde samme type glasfacade som stuen de lige havde været i. Han smilede roligt til hende, og satte sig bare på sengen og kiggede på hende. Sengen var stor og i sortlakeret træ, der passede til det meste af huset sorte stil.

Hun nikkede bare til ham, da hun tydeligt vidste på grund af Samuel, hvordan det var, når nogen i hvert fald kunne mærke ens følelser, så hun kunne ikke forestille sig, hvordan det måtte være, hvis nogen manipulerede med dem. ”Jeg ville nok ikke have det så godt,” startede hun bare roligt ud, men så dog op på ham med et fast ansigtsudtryk, som ikke lod sig påvirke af, hvordan hun havde det, ”men de folk, jeg gør det ved, ved ikke, at det sker. Hvor længe jeg røre dem, jo længere afhænger forelskelsen eller begæret af, og hvis det er lang tid, tror de jo bare, at de var virkelig forelskede - og måske udvikler man selv de samme hormoner, når dem, jeg sender ind i kroppen, er væk.” Hun trak kort på skuldrene og så bare op på ham, dog kunne hun stadig godt se, at det ikke var godt, hvilket også var grunden til, at hun lod visse af sine egne tanker blive inde i hoved og holde dem beskyttet.

Et grin røg over hendes læber, da han udtalte de smigrende ord. Blikket hvilede på ham i lidt for langt tid end, hvad hun egentlig burde gøre, dog var hun lidt ligeglad, for hvis mænd havde lov til at glo så meget, som de ville, så måtte hun også tillade sig at kigge på denne mand. Efter et øjeblik kom hun tilbage på samtaleemnet, hvilket måtte virke lidt uprofessionelt, at hun ikke havde svaret med det samme, ”Ja, jeg kan godt se, at det må være svært. Men jeg må dog også indrømme, at jeg er glad for, at du ikke siger nej.” Smilet var fortsat på hendes læber - og blikket var stadig rettet imod ham.

Et kort nik var det eneste svar, han fik for den bemærkning, da hun ikke rigtig ville til at snakke om den dejlige varme hun fandt nede i Kult - det sted hun egentlig var født og opvokset.

Læberne rørte hinanden og fik kuldegysninger op og ned langs ryggen, mens han kyssede hende. Et kys, som hun gengældte lige så hedt, som han. Et suk mærke hun ville ud, men hun holdt det bare inde og gengældte hans drillende smil med et lidt mere nonchalant smil med spørgsmålet hængende i luften, om det var det bedste han kunne gøre. Uden svar fulgte hun ham med rundt i de forskellige lokalet, og smilede bare til hvert et rum, da hun fandt det fascinerende indrettet og fantastisk, at han selv havde designet dette. Visse ting, som Saunaen og boblebadet havde hun lyst til at spørge, om de ikke skulle bruge, men hun lod være, da hun ville se hele huset først.

Den store egetræstrappe, som førte op på første sal var fantastisk, og lokalerne ovenpå tog næsten pusten fra hende, og først da de stod inde i værelset smilede hun bare til ham, og gik langsomt over til ham, hvor hun langsomt og næsten ubemærket trak en lille smule op i hendes kjole, så hun kunne bevæge sig lidt mere. ”Det her kommer nok ikke til at passe til mit outfit,” sagde hun bare lige før hun kom hen til ham. Roligt trak hun et stykke mere op, så hun kunne sætte sig overskrævs på ham. Hænderne nussede blidt hans år, hvor hendes blik passede til samme sted. Et kort øjeblik vidste hun ikke, om hun skulle til at kysse ham, eller om hun bare skulle blive siddende og nusse hans hår.

Han havde bare ladet hele samtalen omkring det med hendes evne glide ud fordi han ikke længere fandt det vigtigt at snakke om, det emne havde de vidst lidt forskellige meninger om. Han smilede bare roligt da han havde kysset hende, og han kunne lide hendes nærvær. Han kunne virkelig godt lide at være i dette rum sammen med hende eller bare i et hvilket som helst rum med hende, og han sørgede for at holde øje med hendes følelser ved de forskellige rum, fordi han mente det var noget der var vigtigt for ham at vids noget om. Han sendte hende et stille smil...

''Ja du vil jo ikke erkende du kan lide det vel?''

Han grinede roligt til hende, og han vidste hende bare rum, kunne godt mærke at der dukkede nogle følelser op i hende ved saunaen og boblebadet, men ikke nogle han kunne sætte en finger på hvad var. Han blev ikke overrasket over at hun blev taget med storm af den øvre etage... Han blev dog selv taget med storm da hun satte sig overskrævs på ham... Han fik lige trykket på en knap ved sengen, som dæmpede lyset lidt og rullede for ved det sotre vindue...

''uhhh... Ja det her havde jeg ikke lige set komme...''

Han grinede kort men ikke hånligt eller fornøjet nej grinet kunne han ikke engang selv lige definere, men det varede ikke længe før han lagde armen om ryggen på hende, denne gang lidt faster så hun ikke bare kunne smutte og han hev hende ind imod sig og hev hende med ned at ligge hvor han kyssede hende lidenskabeligt... Han nappede hende blidt i hendes underlæbe, da han kort slap kysset men fortsatte det så... Langsomt trådte hans evne i kraft der gjorde at denne følelse han havde langsomt ville ligge sig over hende. Alt efter hvor modtagelig hun var.

Hun smilede bare stille til ham og stod mellem valget faktisk at erkende det eller ej, hvilket var en lidt svær beslutning, for normalt ville hun bare erkende det, da hun intet havde at skamme sig over, men med Samuel var et eller andet inde i hende bare slået fejl. Hun følte ikke, at hun havde den samme selvsikkerhed, som hun plejede. ”Nah, det skal du ikke regne med,” sagde hun bare og smilede drillende til ham. Hvor det langsomt gik op for hende at, måske var meningen med det hele også bare at drille ham en smule - noget som han så ud til at kunne bruge.

Lyset omkring hende blev dæmpet, og hun kunne kun bifalde dette. Et smil ramte hendes læber, da hun hørte hans ord, hvorefter hun kort lænede sig lidt tættere på ham, ”det var også det, jeg havde håbet,” sagde hun bare med et charmerende smil, og rettede sig en smule op, mens hun langsomt lod hænderne køre ned ad hans nakke. Hans greb omkring hele blev fastere og uden at behøver at kunne læse andre folks følelser vidste hun godt, at han ikke ville have, at hun skulle smutte. Hans kys var lidenskabeligt, hvilket ikke generede hende det mindste, da hun gengældte med samme kræft, hvor hun næsten ikke lagde mærke til, at de var kommet ned at ligge.

Den korte pause lod hende kort trække vejret, og hun ville have sagt, at han var blevet bedre, men nåede ikke rigtig at sige det, hvilket dog ikke ligefrem irriterede hende synderligt. Hun mærkede en kræft udefra ramme hende stille og roligt, i starten lagde hun næsten ikke mærke til det, men efter lidt tid spærrede hun øjnene op og stirrede bare på ham. Et eller andet var forkert, selvom det ikke føltes forkert, og det eneste, hun havde i hoved var hans ord om, at hun ikke var den eneste, der kunne lege med folk følelser. ”Samuel, stop…” sagde hun bare halvvejs stakåndet, selvom hun ikke engang var sikker på, hvad hun sagde det til, og hvorfor hun egentlig sagde det.

Han smilede bare drillende da hun fortalte ham at det var det hun havde regnet med. Hun vidste godt hvad hun gjorde ved mænd, men han kunne ikke lade være med at lade hans evne påvirke hende selvom han ikke var glad for det, han glemte bare at den altid brød frem når han blev ophidset, når begæret løb i ham dukkede evnen op så han skulle lige huske at slukke den selv.

''Du er noget af en vild tøs hva?''

Han smilede roligt til hende, mens de lagde der på sengen og han nød egentligt at hun i første omgang lagde oven på ham, og han kunne holde om hende, men da hun pludseligt sagde stop, vidste han ikke hvad hun sagde stop til, hun havde selb budt op til dette så det var ikke det, men så kom han i tanke om evnen som han dæmpede næsten helt... Sådan at den ikke var mærkbar men stadig svagt forstærkede hendes eget begær hvis det var der...

''Stoppe? da ikke når du har lyst...''

Han grinede legende, drillende og charmerende til hende, mens han rullede rund og greb hendes arme som han holdte blidt fast ned imod hans seng og han kyssede hende lidenskabeligt. Han kiggede ned på hende da han slap kysset og kyssede hende så igen, hvor han blidt lod sin tung prikke kort til hende som at byde hendes op til en dans... Han slap hendes ene arm, og hånden gled bare ned af hendes side istedet blidt, aende og nussende. Han lod den glide ned af hendes ben og op under kjolen på ydersiden af hendes lår hvor han blidt nussede hende...

''Sikke en silkeblød hud...''

Han gav sig hen i endnu et kys.

Et stort smil ramte hendes læber, da hun hørte hans ord. ”Altså… normalt er jeg ikke den, man vil kalde vild,” sagde hun bare hele tiden med et blik rettet på ham, ”dog er der nogle undtagelser - det kan der jo normalt ikke ske noget ved,” sagde hun bare og hentydede mest af alt til deres race, hvilket satte en stopper for mange ting - ofte meget frustrerende. Eller sådan kunne det i hvert fald meget af tiden.

Hun mærkede en løsnet stemning i hendes hoved og fandt hurtigt ud af, at hun måtte have ramt rigtig. ”Lige nu vil jeg ikke stoppe,” sagde hun bare og smilede drillende til ham, ”Men hvis du gør det igen - og du ved vidst godt selv hvad jeg mener med det -, så stopper vi med det samme,” blikket matchede nu det drillende smil, som prydede hendes røde læber.

Han rullede dem langsomt rundt, og hun mærkede, at hun pludselig ikke måtte bestemme over sine øjne arme, da han holdt fast i dem, dog havde hun intet imod det. Hun mærkede hans læber på hendes og fulgte bare hans tempo. Hun lod sin tunge møde hans og accepterede bare invitationen. Da armen langsomt slap hende og røg ned langs hendes side begyndte hun dog bare at smile stille, mens hun fortsatte med at kysse ham, dog halvvejs distraheret af hans hånd, der langsomt kørte sig op ad hendes ben.

”Mhh.” Var hendes reaktion bare til hans hånd og hans ord. Af en eller anden grund passede dette tøj ikke til hende lige nu. Hun havde brug for at bevæge sig og brug for at kunne tage styringen over et eller andet lige nu, hvilket hun ikke følte, hun kunne. Det at være svagelig og kvindelig var af en eller anden grund ikke noget, som hun kunne lide at være i længere tid. Til sidst endte hun med at stoppe en smule op med en stor trang til bare at stoppe dette her lige nu og gemme det til en gang, hvos hun havde noget mere behageligt tøj på, som hun kunne bevæge sig i. Langsomt lagde hun sin ene hånd op på Samuels skulder, og gjorde tegn til, at han skulle sætte sig op igen.

''Ja det er sandt, det kan man ikke komme uden om.''

Han smilede bare roligt til det hun sagde, og han kyssede hende lidenskabeligt. Han kunne lide at have kontrollen lidt, for at vise en kvinde at han ikke var en svagelig mand, men han havde heller ikke noget imod at lade dem tage styringen engang imellem eller lige så meget de lystede når bare han havde fået lov til at vise en smule af det han kunne...

''Jaja... Sorry du ved stemningen, så er det ikke altid man lige husker det...''

Han smilede bare og kyssede hende meget lidenskabeligt, mens han kunne mærke at hun var lidt væk i sine tanker. Han havde dog ikke tænkt sig at lade hendes hånd på hans skulder helt stoppe ham. han kyssede hende bare igen mere lidenskabeligt, og hans hænder gled begge to ned af hendes kjole, og den ene gled op langs hendes ryg og lynede den bare op hurtigt og nemt...

''Du bevægede dig vidst ikke så nemt sådan før?''

Han smilede grinenende og lagde begge arme om hendes ryg, og han lod sig så sætte op og han lod sig vælte bagover og ned på hans egen ryg, hvor han dog stadig holdt hende fast, og hans evne forsvandt hen i takt med at han mærkede hende være med på det eller ej. Han kunne ikke lade være med at nyde hendes nærvær bare hele konceptet af at hun var en anden drage... Han fik sit hoved drejet og han nappede hende blidt i øret.

''Nu er du ikke rusten vel?''

Hans stemme var drillende og legende. Han kunne lide at drille dem han hyggede sig med.

Ordene syntes på en måde ikke helt så interessant, som når han kyssede hende - ellers så forsvandt de også bare inde i hendes tanker og gemte sig et sted inde i hjernen. Hun kyssede ham bare med samme passion, som ham. Ordene han udtalte tog lige lidt tid, før de blev bearbejdet inde i hendes tanker, ”Derfor burde det ikke være svært, du har haft god tid til at holde det tilbage i,” svarede hun bare og nåede at smile kort, før han igen kyssede hende.

Hendes tanker forsvandt langsomt væk fra, hvad de var i gang med, og det var først, da han hel havde lynet hendes kjole ned, at det gik op for hende, hvad han lavede. Enten havde han igen været inde i hendes humør, eller viste hun bare tydeligt, at hun havde været distraheret. Et smil blev dog sat op på hendes læber over hans ord. ”Lange kjole er et helvede,” grinede hun bare stille med sig med op, hvorefter hun væltede over ham også. På trods af denne mulighed lå hun der bare i lidt tid og kiggede på ham, hun lagde sine hænder på hver side af ham.

Et grin ramte hendes læber, ”Desværre må jeg indrømme, at jeg er,” sagde hun bare og smilede til ham, hvorefter hun løsnede hans greb om hende og rejste sig op. ”Men du skal ikke misforstå dette her, den er bare et helvede at bevæge sig rundt i, så hvis du har en skjorte jeg må låne - ville jeg være glad,” sagde hun, og begyndte bare lettere elegant at trække kjolen af, så hun til sidst stod tilbage i matchende hvid bh og hvide trusser. Langsomt drejede hun sig bare rundt, så hun stod med fronten imod sengen, hvor hun bare kastede kjolen over på sengen og så på ham med et nonchalant ansigtsudtryk, som viste, at hun var lidt ligeglad med hendes påklædning. ”Hvor bliver den skjorte af?” Spurgte hun bare med et let grin på læberne.

''Du kunne da bare have ladet være med at rode i mit hoved tidligere.''

Han smilede drilsk til hende. Han nød alle deres kys, og det at være så tæt på hende, men han var meget forvirret over hende da hun sagde at de lange kjole var et helvede, men okay det var vel også grunden til at han havde været i gang med at lyne den op på hende, sådan at hun kunne komme ud af den. Han smilede riligt til hende. Han kiggede på hende, mens han så på hende da hun havde fået sig skildt ad fra ham.

''Pjat, det er ligesom at flyve, man glemmer det aldrig helt...''

Han smilede legende til hende, men han lod hende bare rive sig fri, og han misforstod det ikke, men noget i ham var blevet en smule såret over at hun afbrød det sådan på trods af at de lige havde været midt i det. Han sagde dog ikke noget fordi han ikke ville virke svag. Eller nem at manipulere med...

''Åååh undskyld... her.''

Han sagde det og tog hurtigt hans egen af og smed den til hende. Han så på hende, og var afventende omkring om hun turde tage den på. Måske hun enten var bange for hvad det ville gøre ved hende at være omgivet af hormonerne fra ham, eller måske hun bare ikke kunne lide brugt tøj, på trods af at han kun havde haft det på til operaen...

''Den er ikke voldsomt brugt, tag den nu bare på ikke smukke?''

Han grinede, og gik hen til hende, hvor han gav hende et klap i røven og et kys på halsen inden han gik ud og satte sig ned på den sofa der vendte ud mod glasfacaden.

”Du bad jo om at se mine evner, hvilket var grunden til, at jeg gjorde det!” Sagde hun bare og grinede - halvvejs i forsvars- og halvvejs angrebsmode. ”Jeg beder dig ikke om at rode i mit hoved.”

Hun grinede kort over hans ord, selvfølgelig, ”Det er jo en af de primitive dyriske behov. Man skal jo gerne parre sig, når man har muligheden - uanset, hvor rusen man er. Så hvis det skulle komme så vidt, så skulle jeg nok kunne præstere.” Hun lagde en smule ekstra tryk på sætningen: Hvis det skulle komme så vist, for at vise, at han ikke havde nogen første prioritet bare fordi de faktisk kunne gøre det.

Hun stod bare oppe på gulvet og så på ham, hvor hun følte at et eller andet virkede galt med ham, men da det var ovre før hun nåede at opfange mere, så lod hun det bare ligge, og sagde til hendes kvindelige intuition, at det sikkert ikke var noget. Skjorten fløj bare igennem luften, og hun så bare på den et øjeblik og overvejede, om hun skulle tage den på eller ej. Hendes øjne løsrev sig kun fra den, da han begyndte at snakke igen, og da han rejste sig op og gik over til hende stod hun stadig med skjorten i hænderne.

Hendes mund åbnede sig et kort øjeblik, da han klappede hende i røven, og hun havde lyst til at slå ham eller sådan noget. Faktisk bare på en eller anden måde at gøre livet en lille smule surt for ham, bare fordi, at et klap i røven på sådan et tidspunkt virkede nedværdigende for hende - eller det syntes hun i hvert fald selv. Der var kun visse tidpunkter at det var okay, men ikke når man stod i undertøj, og man ikke kendte personen særlig godt. Hun lukkede kort sine øjne, samlede læberne igen og trak trøjen på, hvor hun næsten blev overrumplet af hans duft, som stadig hang fast i den.

Langsomt drejede hun sig rundt og gik ind til sofaen til ham, stadig med skjorten åben, da hun ikke havde gidet lukke den. Hun satte sig i sofaen i den anden ende, hvor hun bare trak sine ben op på sofaen og satte sig på den mest komfortable måde, som samtidig gjorde det muligt for ham at se mest muligt. Dog gjorde hun det så diskret, som hun kunne, mens hun bare stirrede ud ad vinduet og kom med et blidt suk. ”Det er altså en fantastisk udsigt,” sagde hun bare glad.

''Hey jeg har sagt undskyld... Det var jo som sagt ikke med vilje at jeg gjorde det.''

han smilede stille go roligt til hende, da han ikke var glad for at hun var så beskyldende når hun selv havde gjort lignende ved ham, og gjorde det ofte ved andre det havde hun jo sagt til ham. Han smilede bare roligt til hende. Han kiggede roligt på hende, mens han gik ud i stuen og sad nu i bar overkrop.

''Hey undskyld det med klappet...''

Han smilede roligt, han havde kunnet mærke det ved hende. han var ikke glad for at have gjort det endnu engang det med at kunne mærke hvordan hun havde det, men han ville gerne gøre det bedste han kunne for andre. Det var bare sådan han var.

''Jaa, men det ville nu være nemmere at kigge på udsigten hvis du knappede skjorten, og ikke sad sådan... Selvom det syn det skaber nu også er meget tiltrækkende.''

Han smilede drillende og legende til hende. Han lagde forsigtigt sin hånd på hendes lår, og hans fingre strøg over ehndes hud meget blidt, og han kunne ikke lade være med det, og han bøjede sig blidt ned mod hende og gjorde an til at kysse hende igen, men han stoppede så roligt. Han trak sig bare roligt tilbage fra hende og satte sig roligt tilbage og smilede bare mens han kiggede ud mod himlen.

''Ashley... Hvad siger du til at udforske huset lidt mere? Nu har jeg jo både boblebad og sauna? varmen kunne være meget tiltrækkende, specielt med godt selskab?''

"Nej nej, sagde hun bare og smilede let til hamor at vise ham, at hun ikke troede, han ikke gjorde det med vilje - dog gjorde hun det på en drillende måde, så han kunne se, at hun ikke rigtig mente det.

Hendes blik gled langsomt ned ad han overkrop, og hun kunne egentlig ikke brokke sig over den. M hvad havde hun også regnet med? "Er du nu sikker på, at du er ked af det med klappet, ?" sagde hun bare så drillende på ham, dog vidste hun tydeligt, st han ikke havde fundet frem til information uden hjælp fra hans evne.

Over hans bemærkning så hun kort ned ad sige selv, "synes du selv, at jeg behøver lukke den?" Spurgte hun med et drillende smil på læben. smilet ændrede dog form, da hun mærkede hans hånd, og hun så ham læne sig ind imod hende, hvor hun fik et brændende ønske om,at han skulle kysse hende. Skjortens duft stod også tydeligere end ellers lige på detteøjeblik, så hun blev en smule skuffet, da han spurgte om de skulle dr resten af huset. dog nikkede hun og sagde selvfølgelig, hvorefter hun rejste sig og strakte armene en smile ud "kommer du?" Spurgte hun smilende og drejede om på.hælen for at gå hrn imod trappen.

''Du sårer mine følelser Ashley...''

Først virkede han faktisk såret men så smilede han flabet, da han aldrig havde ment at han var såret. Han kunne ikke lade være med at smile stille og roligt mens han lagde mærke til at hun heller ikke kunne lade være med at betragte hans krop ligesom at han ikke kunne lade være med at betragte hendes. Han smilede bare flabet til hende.

''Både og... det føltes rigtigt... Med en så god en røv som du har.''

Han smilede drillende og blinkede bare til hende. Han kom til at tænke på om det mon ville blive underligt det her. Han kiggede roligt på hende da hun snakkede om, om han virkelig ville have at hun lukkede skjorten helt og egentligt ville han ikke have det han ville da gerne blive ved med at kunne se på hendes smukke krop, der var helt perfekt udformet nærmest.

''Naah, hold du den åben... Der kommer dog ikke andre fyre her end mig...''

Han blinkede til hende, og han gik så over imod hende da hun havde spurgt om han kom. Han smilede flabet til hende og han førte hende bare med sig ned til badeværelset, og da de var kommet indenfor der vendte han sig rundt imod hende, og skubbede hende op af en væg hvor han kyssede lidenskabeligt og nussede hende blidt på låret, denne gang ramte hans fingre blidt hendes inderlår. Han smilede bare roligt til hende da han slap kysset.

''Hvis du vil med i sauna eller badet så bliver jeg nød til at bede dig om at smide tøjet.''

Hans ene hånd gled lidt op af hendes ryg for at knappe hendes bh op, medmindre hun stoppede ham. han smilede bare og imens lænede han sig ind imod hende og kyssede hende lidenskabeligt op af halsen til han fangede hendes læber.