One night - Samuel

Hun smilede bare stille til ham og blev en smule overrasket over, at han kyssede hende på læberne i stedet for, men alligevel kunne hun ikke have forestilt sig, at han ville have gjort andet. Efter læberne havde sluppet hinanden, trak hun sig bare lidt tilbage og så på ham. ”Hvis han ikke har ændret dem siden sidst, så kan de kun høre noget og intet se, så… hvis vi, som sagt tidligere, er stille nok, så sker der intet ved det.” Hun smilede bare et glad smil, på trods af, at hun faktisk var lidt nervøs indvendig også, da hun ikke vidste om han havde forbedret deres hørelse, eller deres evne til faktisk at registrerer, at de havde været inde på badeværelset så lang tid nu her. Dog ville de ikke undre hende, hvis hendes far havde givet dem denne evne.

Et smil var det eneste, som hun nåede at reagerer med, før han trængte op i hende. Hun klemte kort sine læber sammen, da følelsen af faktisk at kunne gøre det her overrumplede hende mere end sidste gang, dog slappede hun hurtigt af igen, da han langsomt kom tættere på hende. Karets bund føltes stadig en smule varm efter det varme vand. Hun smilede kort over hans ord. Og havde egentlig lyst til at svare, men lod dog være og kom i stedet bare med et suk af nydelse, og slyngede sine ben omkring hans hofter, mens hendes hænder placerede sig i omkring hans skulderblade og trak ham en smule tættere på sig.

Hun nåede kun at nikke en gang, før hun mærkede stødet. Før hun vidste af det havde hun trukket hans skulder så tæt på hende, som han nu engang kunne komme. Mest af alt fordi hun vidste, at hun nok snart ville på brug for den skuldre.

Han håbede på ingen måde faderen havde gjort dem bedre til at opfange lyde eller gjort dem istand til at føle hvor de var henne eller sådan noget ellers endte det med at han tog og brugte hans ildform til at se hvordan de havde det inden i. Han kiggede på hende

''Så må vi håbe at han ikke har ændret dem til det. Men gør han altid det her med mænd du har været sammen med?''

Han smilede gansket stille og roligt til hende mens han mærkede hvordan hun reagerede på det han gjorde. Han smilede ned til hende og nappede hende i læben da han begyndte at bevæge sig mere vuggende i hende, men også en smule hårdere fordi han kunne høre på hende at det kunne hun åbenbart bedre lide. Han kiggede roligt ned på hende. Han kunne mærke at det her nok kun ville komme op og var en halv times tid maks. Han grinede ved hans egne tanker, og han sukkede lavt og nydende imod hendes hals lige under hendes øre.

''Mmmhhh... Du har gået alt for længe uden?''

Han blinkede til hende og han sagde det fordi han jo kunne mærke hun var stram hvilket tydede på at hun havde gået længe uden, og så bare lidt for at drille hende. Han kiggede ned af hendes krop og han lod hende bare hive ham helt ned imod hende som hun virkede til gerne at ville have ham men det var vel for at hun bedre kunne bide...

Han nappede hende i øreflippen inden hans stød tog lidt mere til i styrke da han kyssede hendes læber meget lidenskabeligt og passioneret. Han så roligt ned af hende igen.

Hun nikkede bare til ham, ”jep… lad os håbe, at han ikke har gjort det,” hun kiggede et kort øjeblik væk, men vendte så blikket imod ham igen og rystede på hoved, ”Altså... normalt for jeg lov til at leve, som jeg nu engang gør, men… det var nok mit lidt sene ring til ham - og så din stemme, der fik ham til at dukke op. Jeg ved jo, hvornår jeg skal ringe, så jeg plejer at være alene på disse tidspunkter, dog fik du mig til at glemme alt om denne aftale jeg havde med ham i aften,” hun trak svagt på smilebåndet og så op på ham, da hun egentlig havde givet ham en virkelig stor kompliment. Men hun vidste ikke, om han kunne se dette, og på sin side var hun lidt ligeglad med, hvis han kunne, og på sin anden side var hun ikke, da hun gerne ville have, at han skulle vide det.

Hun nikkede bare stille, ”Alt for længe. Så jeg vil intet have imod noget genopfriskning.” Hun smilede bare til ham og trak ham ind imod sig. Lidt på grund af det med bidet, men hun fandt det også rart nok at have ham tæt på, som om at hun bare kunne gå imod verdenen. En følelse, som hun sjældent havde, så hun måtte vel nyde den, når hun nu fik en mulighed for det.

Hendes øjne lukkede sig i, da hun mærkede ham nappe i øreflippen, og de åbnede sig kun imellem hans læber rørte hendes. Hun gengældte hans kys lige så passioneret, som ham.

Efter lidt tid i takt med at stødene langsomt blev hårede mærkede hun et stigende behov for reelt set at skulle bide ham, hvilket hun egentlig helst ikke ville, da hun følte, at det bare ville vise ham ekstra meget, hvor lang tid siden det dog egentlig var. PÅ trods af at hun havde holdt det tilbage så længe som muligt tog hun ekstra godt fast i Samuel og trak ham lidt længere ned imod sig og bed ham i skulderen.

''Det er jeg glad for at høre, altså at du må leve for dig selv normalt og så det faktum at jeg kunne få dig til at glemme tid og sted.''

Han kunne virkelig godt lide hende og han var faktisk blevet en smule nervøs for at hun måske ikke var interesseret i andet end sex og så snart det her var ovre ville hun sørge for at hendes far fandt ud af det og at han så ville få et ordentligt lag tæsk for at have haft sex med hans datter igen... Han grinede lidt for sig selv og han kiggede så på hende som hun lagde under ham og bed ham i skulderen. Han tog det som at han stadig kunne finde ud af at have sex ordentligt...

''Bare rolig... det var ikke så længe...''

Han havde em god kondition men det var faktisk stadig ret hårdt for ham at have sex. Han smilede bare da hun bed ham. Det føltes rart så han nappede også hende i halsen. Han kiggede ned af hende og fik dem drejet rundt så hun sad på ham som hun havde sat oppe i stuen inden han kom i hende, og han sukkede ud imod hendes skulder og slappede lidt af i kroppen....

''Sorry en anden gang må jeg hellere sørge for at blive ved noget længere hva?''

Han hviskede det i hendes øre og på trods af at han var færdig havde han ikke trukket sig ud af hende han sad bare med hende trykket ind imod hans bryst og kyssede hende så lidenskabeligt. Han havde ikke lyst til at flytte sig fordi han nød at sidde der. Han kunne ikke lade være med at grine lidt for sig selv...

''Var jeg så dårlig du havde forventet...''

Hun smilede bare glad over, at han faktisk havde forstået hende pointe i det, som hun havde sagt. ”Det skal du også være, det er ikke så mange, hvor de kan gøre det. Fx ville Vincent aldrig have været så tæt på det,” hun så på ham, ”Og tror da ikke, at hun har kunnet gør det på så kort tid,” Smilet blev en smule skævt, da det egentlig var lidt mærkeligt for hende at sige. Mest af alt, fordi hun ikke havde tænkt over, at det var sådan tidligere.

Et eller andet i hende slappede af, når hun hørte hans stemme, og hun strammede sit greb i ham en smule, da hun håbede på, at han kunne mærke det - dog havde hun glemt alt om hans evne, hvilket nok også var grunden til den handling. Dog måtte hun ikke indrømme, at hun ligefrem ønskede det, for hun kunne godt lide nærværet med ham.

Et mindre chok røg igennem hende, da hun blev vendt rundt, men efter lidt tid smilede hun bare over det. Hun havde lyst til at svare et eller andet, men vidste ikke rigtig, hvad det var, hun skulle sige på trods af, at hun følte, hun havde et eller andet, hun kunne sige. Derfor havde hun intet imod, at han kyssede hende, og hun gengældte med samme passion som ham.

Hun grinede lidt over hans ord, men lænede sig så bare ind imod hans øre, ”Jeg er nok den, som var dårligst her uden mest erfaring…” Startede hun roligt ud og begyndte bare at slappe mere og mere af, ”Jeg er bare glad for, at du ikke havde præstationsangst” Hun trak sig en smule væk fra hans øre, så hun kunne se ham i øjnene, hvor hun sendte ham et drillende smil og regnede med, at han vidste, hun hentydede til deres samtale tidligere.

''Og nu er det ikke bare vores race som gør dette vel unge dame?''

Han sagde det med en dybere og noget ældre stemme soom var ment til at imitere hendes fars stemme. Han grinede af sig selv og han var egentligt ret ligeglad med at han kunne sidde og følge med i deres samtale sandsynligvis. han snakkede om det han havde lyst til at snakke om. han kiggede ned af hende og grinde da hun sad på ham og han var færdig. Han sendte hende også et ganske stille og roligt smil da hun sagde at hun vel var den værste.

''DU beviste da oppe i stuen at du på ingen måde er dårlig... Men igen hvilken fyr ville ikke kunne få præstationsangst med dig? Dit udseende og din personlighed er da virkelig noget det kan gøre enhver nervøs.''

Han smilede ganske roligt til hende og han kyssede hende bare længe og lidenskabeligt, han rejste sig langsomt op og fik hende hviklet fri af sig og han trak sig ud af hende mens han lavt mumlede imod hendes læber ganske ganske blidt...

''Når vi kommer ud herfra... så skal jeg nok finde dig igen og give dig en ordentligt tur... Det er vel det mindste jeg kan gøre hvis jeg skal have noget med dig ikke sandt?''

Han blinkede til hende og han rakte hende et håndklæde så hun kunne få siug tørret og han tørrede også sig selv. Han smilede roligt mens han hoppede i noget tøj igen og han ventede så på at hun også havde fået hendes tøj på før han lynede hendes kjole og kørte en hånd gennem hendes hår så det ikke var uglet...

''Sådan det var godt...''

”Nej, det er det nemlig ikke, ædle herre,” sagde hun og prøvede at efterligne en ældre dames stemme, da hun ikke ligefrem kunne imiterer sin far, som Samuel kunne. Faktisk tænkte hun ikke længere på sin far, lige der var det kun de to i rummet, hvor de gjorde grin med hendes far om dem. Nok var dette også fordi, at de ikke gjorde noget forkert, udover at tale om hinanden.

Hun grinede bare stille til ham, ”Mange tak for den kompliment. Men jeg håber da aldrig, at du får præstationsangst af at være sammen med mig,” Hun smilede bare stille til ham, og håbede ikke, at han følte det sådan, da hun så ikke ville vide, hvad hun skulle gøre, og nok ville tage det som en meget negativ ting. ”Faktisk håber jeg ikke, at du er nervøs over mit nærvær overhoved,” tilføjede hun lidt efter, hvorefter hun bare kort så på ham og smilte, før de kyssede hinanden en sidste gang og rejste sig op.

Hele hendes krop lyttede spændt efter hans ord, og hun kunne ikke gøre andet end at smile lidt for meget over de ord, han sagde. ”Det vil jeg glæde mig til.” Svarede hun bare på trods af, at hun ikke vidste, hvad han helt præcist mente med ordet tur, men hun var egentlig også lidt ligeglad - bare hun kunne være sammen med ham lige nu.

Hun tog imod håndklædet og tørrede bare sig selv af, dog gik det lidt langsomt, da hun holdt sig blik over på ham, hvor hun bare sturderede hans træk en smule. Efter lidt tid gik denne beundring op for hende, og hun tog sig sammen for at tørre sig selv og fik sin kjole trukket op. Det virkede lettende at han bare vidste, at den skulle lynes op, og hun så bare op på ham, da han kørte hånden igennem hendes hånd.

”Siger du, at jeg ikke så præsentable ud før?” Spurgte hun med et drillende smil og havde egentlig en trang til at gå hen og kysse ham, men blev bare stående på samme plads, hvor hun betragtede ham.

Han smilede bare til hende for at sige at nu var den samtale altså over. Han kiggede på hende da hun snakked eom at hun ikke håbede han fik præstationsangst af at være sammen med hende og han grinede og hans kommentare til det var måske ikke så pæne som de egentligt ellers godt kunne være. han lænede sig ned til hende og grinede.

''DU kunne da bare sige at du ikke ville kunne klare dig uden sex... men bare rolig du får mig til at slappe af med din nærvær, hvilket jeg stadig finder underligt.''

Han smilede bare toligt til hende og han smilede bare til hende da ghun havde fået tøjet på og han havde godt lagt mærke til at hun havde set meget på ham og han havde bare fundet det fascinerende at hun gjorde det. Han smilede roligt til hende og hans blik faldt ned ovr hendes krop men tilbage til hendes øjne da hun talte om hendes udseende...

''Vi skulle nødig have at din far muligvis kunne se hvad der var sket på dit hår vel...''

Han grinede bare roligt mens han ganske stille gik ud af badeværelset og hen i køkkenet han vendte sig roligt om imod hende og han havde tænkt sig at spørge om hun ville hjælpe ham med at lave mad. Han vidste ikke om hunnne lave mad men det regnede han da med at hun kunne.

''Vil du hjælpe mig med maden?''

han smilede venligt. Selvom det venlige hurtigt blev erstattet med noget der var varmt og mere kærligt.

Hun åbnede sin mund lidt og prøvede at se fornærmet ud over hans første kommentar, ”siger du, at jeg er afhængig af sex?” Den fornærmet grimmasse blev dog lavet om til et svagt smil, som svar på hans næste kommentar. ”Er jeg da glad for, at du gør, men hvorfor finder du det underligt?” Hun lagde hovedet en smule på skrå og så på ham for at vente svar.

Hun nikkede kort over hans ord, da hun godt kunne se det, men… hun håbede stadig på at det ikke var nødvendigt, da hun hellere vil gå rundt i hans skjorte eller T-shirt med uglet hår. Noget hun i hvert fald foretrak end denne kjole. Blikket gled ned ad hende selv, hvor hun så på den grønne kjole, som om den var et afstivningsbræt. ”Men burde vi ikke være ligeglade med, om han ved, at vi har gjort det? Han tog os jo næsten på fersk gerning før, så hvis vi bare ikke nævner stedet, så skal det da nok gå.” Hun smilede bare stort over sin - ifølge hende selv - geniale idé. Dog tog hun ikke højde for, at hun følte sig lidt let i hoved og lidt meget glad lige nu, hvilket nok kunne skade hendes forestilling om faderens temperament.

Langsomt fulgte hun efter ham ud i køkkenet, hvor hun bare stille sig et sted og så rundt på køkkenet. Et tøvende svar kom efter lidt tid: ”Altså… nu er jeg ikke ligefrem den bedste kok. Og madvarer har det med at brænde på, så medmindre vi skal have pasta, eller du vil have brændt dit køkken ned, så burde jeg nok bare stå og se på.” Det var egentlig lidt pinligt, at hun ikke kunne lave mad. Hun var trods alt ikke helt ung længere og havde haft rig mulighed for at lære det, men det havde bare aldrig faldet hende ind, at hun skulle prioriterer det over så mange andre ting, når der var så mange gode restauranter i verdenen. Hun gengældte let han smil hvilket fik hende til at slappe lidt af.

''Nej du misforstår... jeg siger at du har fået lyst til mere... Og at du måske kunne gå hen og blive afhængig af min krop... Det er underligt fordi jeg ikke er vant til det, med nogen jeg faktisk kan lide.''

Han smilede stille og roligt til hende. Han kunne ikke lade være med at slappe rigtigt godt af sammen med hende, og han aede hende lidt over siden så længe hun var tæt nok på til at han kunne gøre det, og det var det rareste det at have hendes nærhed og mærke det i hans fingre, gjorde ham faktisk ret så glad.

''Det vil vel bare være smartest at være i god jord hos ham fra starten så vi ikke altid skal mødes i smug? Ja jeg ville da være nervøs for hvad han kunne finde på at gøre hvis han fandt ud af det...''

Han smilede ganske roligt og var ved at falde om af grin da hun sagde at hun var helt igennem elendig til at lave mad. Hun måtte da vel kunne finde ud af at gøre et eller andet i et køkken kunne hun ikke? Han sendte hende et ganske ganske roligt smil, før han fandt en kniv, et bræt og et bakke med salat.

''Kan du så finde ud af at hakke noget salat og smide det i en skål?''

Han smilede roligt mens han selv fandt nogle andre ting frem og vendte sig så ganske stille om imod hende. Han vidste jo ikke hvad hun spiste eller om der var noget hun helst ikke ville gøre over hovedet og det følte han at han var nød til at spørge om.

''Noget du er allergisk overfor eller bare ikke spiser?''

Hun grinede bare let over hans ord, men måtte dog give ham ret i det, han sagde det, ”Måske har du ret, men… vil du have noget imod det? Er du ikke van til, at folk er afhængige af din krop?” Spurgte hun bare og så roligt på ham. Det undrede hende egentlig lidt, da han fik det til at lyde som om, at han ikke kunne lide særlig mange personer. Nåede som hun ikke helt vidste, om hun skulle tro på eller ej, han sagde jo, at han allerede godt kunne lide hende, og ærligtalt havde de jo ikke kendt hinanden særlig længe.

”Du behøver da kun at være i god jord, hvis det bliver noget meget seriøst mellem os,” grinede hun stille, ”men… ja, hvis han finder ud af, at vi var sammen uden hans tilladelse bliver han nok lidt sur på dig.” Faktisk var hun helt sikker på, at han kun ville blive sur på ham. Selv ville hun nok kun få en mild skideballe, som kun vil påfører lidt meget samvær med hende far, men hun vil sikker snildt overleve det.

Hun mærkede, hvor hovedet skulle til at blive rødt over det, da hun faktisk syntes at det var forfærdeligt pinligt. ”Det kan jeg sikkert godt, men vil ikke love, at det bliver uden blod,” sagde hun bare og var egentlig glad for, at han ikke gad hende noget kød, som skulle steges eller andet. Salat kunne hun i det mindste lade være med at bruge ild til - for på trods af at hun var en ilddrage, var hun elendig til normal varme og håndtering af det i et køkken. Hurtigt smuttede hun over til salatet og rettede hovedet ned, så han ikek skulle se hendes lidt røde kinder.

Derfor rettede hun også ryggen en smule imod ham, da han spurget om hun var allergisk overfor noget. ”Nej,” svarede hun begyndte bare at skære salat ud.

''Jeg ville da ikke have noget imod det når det er dig.''

Han blinkede legenden og drilsk til hende. Han havde aldrig været vant til at kunne lide ret mange fordi han ikke yndede sig selv den tilladelse da han ikke ville være sammen med nogen han aldrig kunne få børn med. Han var måske en smule gammeldags på det punkt men det var af en eller anden grund ret vigtigt for ham at han kunne få børn med den han var sammen med han smilede ganske roligt til hende...

''Nej det er jeg ikke vant til... Eller kun at de er afhængige af at mærke mine muskler...''

Han grinede stille ved tanken om det. HAn havde flere gange oplevet det. ahn smilede stille til hende da hun sagde at det jo kun ville være vigtigt hvis det blev seriøst imellem dem, men han ville jo gerne han var dog også forvirret grundet hans egne følelser for hende da han ikke var vant til dem.

''Ja men jeg kan jo godt forestille mig at have noget seriøst med dig, hvis det da ikke er så afskrækkende for dig?''

Han grinede af hendes bemærkning med salaten og han drejede sig bare væk fra hende da hun snakkede til ham mens hun så ned i bordet han kunne jo nemt mærke at hun ikke var super vild med situationen da hun virkede flov og han kort havde set hendes røde kinder.

''Så noget kød og noget til er helt fint med dig?''

Han smilede og fandt en pande, gryde og kasserolle frem hvor han begyndte at stege noget kød, røre en sovs og koge nogle ris til. Han kunne lave mad men det var ikke fordi det var noget sådan super fancy han kunne lave. Han smilede til hende kort efter...

''Prøv lige at lægge kniven...''

Han smilede til hende da hun havde gjort det til hende, og han trak hende så rundt så hends front var imod ham og han kyssede hendes læber kort men lidenskabeligt inden han slap hende.

Hun smilede bare over han kommentar, og lyttede til hans næste grund også, før hun valgte at svare ham. ”Jeg går ud fra, at jeg dog hellere end gerne må være lige så afhængig af din personlighed, som af din krop og muskler… altså kroppen bliver nem nok, da dine muskler ikke ligefrem kan afskrække nogen” Det var forfærdelig meget sandt det hun sagde. Han havde muskler, noget hun allerede havde fået afklaret et par gange nu, men han var også en ilddrage, noget som indirekte vel kunne tiltrække mange piger på grund af råstyrken, men så også hans udseende og personlighed.

Hun så bare roligt på ham, men vidste ikke helt, hvordan hun skulle svare. For på den ene side fandt hun det lidt afskrækkende, men alligevel ikke. De havde jo en åbenlagt mulighed for faktisk at påbegynde et forhold, som faktisk kunne holde. Og han var jo flink og rar. Så hvorfor skulle hun dog ikke ville det?

Uden at hun egentlig så det mærkede hun godt, at han ikke kiggede på hende, hvilket bare fik hende til at åbne lettet op, for det hun mindst havde lyst til var at fremstå som svag ved at være rød i hovedet overfor ham. Mest fordi, hun godt kunne lide at føle kontrol over sin krop, men ikke følte, at hun havde det på sådanne tidspunkter, som der.

”Kød er mere end fint,” svarede hun bare, glad for tanken om noget kød. For på trods af sine manglende kundskaber til madlavning, så kunne hun sagtens spise sådan en bøf, godt forberedt - hvilket nok også var grunden til, at hun så ofte spiste på en restaurant. Da kødduften fra den svitsede kød ramte hende begyndt ehun bare at smile, og hun kunne mærke, at det røde i hendes ansigt langsomt var væk. Hun koncentrerede sig om at hakke ting til salaten, og fik derfor et mindre chok, da han snakkede til hende. Dog lagde hun bare kniven. Hun mærkede han arme, hvorefter hun mærkede hans læber. Hun kyssede bare med, da hun langt fra havde noget imod det, men kiggede bare undrende på ham, da han stoppede. ”Hvorfor nu det?”

Han smilede ganske roligt på hende. Han var usikker på hvad han helt selv skulle svare til det. Han ville vel ikke have noget imod det, men han ville ikke udnyttes hvilket han dog ikke sagde da han så følte at han ville fremstå som svag.

''Du er da meget velkommen til at være afhængig af alt ved mig... Men så må du nok leve med at jeg muligvis også går hen og bliver en smule afhængig af dig...''

Han smilede drillende til hende. Han ahvde ikke rigtigt mere at sige til hende omkring det med at have et seriøst forhold. Det var da en smule afskrækkende men alligevel så havde han ikke noget imod det selvom det ville blive hans første forhold i meget meget lang tid. Han tænkte tilbage på engang hvor han havde været sammen med en anden... Det havde dog været lidt mere grundet racen at de var endt sammen...

''Godt, altså jeg er ikke den bedste kok, men jeg kan da lave mad...''

Han grinede bare og han blev ikke overrasket over at hun blev en smule forvirret over at han bare pludseligt valgt at kysse hende. Han havde jo gjort det af den grund, plus han ville vise han kunne tage hvad han ville have når han ville have det.

''Fordi jeg havde lyst til det, og jeg ville ikke ligefrem gå hen og komme til skade fordi du fægtede rundt med en kniv...''

Han grinede og kyssede bare hende igen. Han smilede da han lænede sig tæt ind mod hende og nappede hende i læben. Han smilede lidt, mens han sluttede af med at kysse hende på næsen for at drille. Han vendte sig rundt og satte noget brød i ovnen og slukkede for komfuret.

”Det tror jeg godt, at jeg kan leve med, hvis den er gensidig” Sagde hun bare, og mente på sin vis, at de nu havde aftalt de og kunne komme videre, for hvem vil ikke gerne være afhængig af en anden person, som også var afhængig af en selv?

”Bare du selv kan finde ud af at lave mad, så er det jo godt,” smilede hun bare svagt, ”så kan du jo faktisk spise hjemme uden at skulle have forberedt take-away.”

Hun så bare op på ham, stadig lidt overrasket på grund af hans forklaring, men dog… jo længere tid hun tænkte over det, jo mere opmærksom blev hun også på sig selv over, at hun faktisk havde adlydt ham og lod ham gøre, hvad det nu engang var, som han ville gøre. ”Og så mener du bare lige, at du må gøre det?” Svarede hun ham bare med et drillende smil på læben. Faktisk havde hun intet haft imod det, det var fint nok, at han også tog styringen lidt, så kunne hun måske lære lidt af at være mere domineret.

Hun gengældte hans kys og smilede bare efter, at han havde nappe hende på læben og kysse hende på næsen, på trods af, at hun følte sig som en lille pige på grund af det med næsen. Efter det vendte hun sig bare roligt rundt og tog fat i kniven og begyndte bare at hakke videre, på trods af at hendes tanker var et andet sted. Resultatet af dette kunne hun også mærke, da en stikkende smerte ramte hende i fingeren. Blodet strømmede i en lind strøm ud fra det lidt lange sår, som var opstået i hendes ringfinger på højre hånd. Sukkende slap hun kniven og tog bare fingeren ind i munden uden egentlig at gøre andet ved det. Derefter tog hun fat i kniven med venstre hånd og prøvede at se, om det kunne lade sig gøre, at hakke det med venstre, men fandt dog hurtigt ud af, at hun min havde behov for 2 hænder til det besværlige arbejde, som Samuel nu engang havde givet hende.

Han lod bare samtalen de hviskede hænge i luften. Han kunne ikke lade være med at sende hende et stille og toligt smil. han kunne godt lave mad ja han mente faktisk han var ret så god til at lave mad hvis man sourgte ham. Hvad andre mente vidste han faktisk ikke. Han sendte hende et legende og drilsk smil. Han kiggede på hende.

''Det kan jeg skam, så endda skal jeg måske forsøge og se om jeg kan lære dig at lave mad.''

Han smilede bare indtil hun legede flabet ved at spørge om han mente at han bare kunne tillade sig at stjæle et kys fra hendes læber bare sådan. Han kiggede roligt på hende nden han svarede hende ganske drillende da han jo mente han måtte.

''Så længe du kan lide det så ja, så tager jeg det når jeg vil... Senere kan det blive andre ting jeg tager.''

Her blinkede han bare og smilede flabet hun vidste nok godt hvad han snakkede om og det var både rigtigt og forkert det han sagde. Han kunne ikke lade være med at synes det var noget så morsom at drille hende han kiggede ganske stille å hende.

''Du kunne ikke undgå det?''

Han snakkede om at hun havde skåret sig selv og han tog kniven og vaskede den inden han fjernede blodet fra stedet, og fandt en lille kasse frem med noget førstehjælpsgrej i.

''Her... Plaster?''

Han grinede

Hun grinede bare, da hun hørte ham. ”Så kommer du ud i en umulig opgave!” Hun så bare på ham, ”Jeg har selv prøvet at lære det en smule, dog opgiver jeg det for hurtigt, da det bare ikke interesserer mig, da restauranter har udmærket mad - og jeg har penge nok… og så sparer man også en opvask,” Hun smilede bare til ham, et smil som fortsatte på trods af, at hun lige havde påpeget sin egen forfærdelige madlavningsevner og sin manglende interesse for alt det huslige, noget som - hvis hun skulle fralægge sig skylden - nok stammede fra, at hun aldrig havde haft behov for det.

”Ah, og det er du sikker på, at jeg tillader?” Hun smilede bare drillende tilbage ham, ”hvem siger, at jeg ikke er ligesom alle andre kvinder, der bare ikke har lyst eller har hovedpine eller noget.” Indtil videre havde hun aldrig selv prøvet at være sådan, men… nu var det heller ikke fordi, at hun havde de fleste faste og seriøse forhold, som man kunne have, hvor sådan nogle undskyldninger og følelser kom til udtryk i.

Hendes blik rettede sig fra kniven og over på ham. Kort tog hun fingeren ud af munden, så hun kunne svare ham, ”Det var lidt din egen skyld også. Du kunne bare have ladt være med at kysse mig og få mine tanker til at blive distraheret,” hun smilede bare drillende til ham og havde med vilje lagt skylden over på ham. For det var halvvejs på grund af hendes tanker, men også bare fordi, at hun ikke kunne håndterer sådanne køkkenredskaber uden at skære sig. Ikke fordi hun var klodset, men vel snarer for utålmodig eller for tålmodig.

Hendes blik blev en smule mere ondt, og i stedet for at svare ham stak hun bare fingeren tilbage ind i munden. ”Jag fårtraker mund ovr plæstr,” svarede hun bare stadig med fingeren inde i munden for at tydeliggøre det budskab, som hun ville frem med. Han skulle ikke have lov til at sætte et plaster på hendes hånd, det så bare mærkeligt ud, og hun havde trods alt stadig en fin kjole på - så hun skulle passe lidt til hinanden, på trods af, at fingeren inde i munden ikke ligefrem hjalp på det galante udseende.

''Jeg tror bare man skal finde en måde eller en grund til at holde dig fokuseret på det, og så skal det nok lykkes at få dig til at interessere dig for det og så skal du nok lære det... Eller også må vi tage gulerod og pisk i brug?''

Han grinede af hende og han regnede med at hun godt forstod hans hentydning til det gamle talesprog. Han håbede da ikke hun troede at han var bogstavelig, eller ihvertfald ikke bogstavelig omkring guleroden. han grinede stille for sig selv. Han smilede

''Det kunne jeg da se du gjorde, siden du bare gjorde som jeg bad dig om og ikke strittede imod da jeg gjorde det.''

Han smilede bare af hende og lod hende bare være. Han gik tilbage til salaten og tog kniven og han snittede det så færdigt inden han tog tellerkner frem og hpældte mad op på begge af dem, og nikkede hende hen til bordet hvor han stilte dem inden han gik hen og hentede to glas og lidt vin, samt bestik.

''Kan du sidde og spise sådan?''

Han smilede venligt til hende og han var faktisk en smule bekymret for hende men han viste det ikke da han vidste at der ikke var sket noget det var jo så lille en skade at hun kunne jo ikke tage direkte skade af den smule der. Han kiggede roligt på hende. Han stod lidt og tænkte ved bordet hvor han blev stående til hun kom over til ham. Han kiggede lidt rundt.

''Du er helt sikker på du ikke vil have noget på?''

Hun så bare på ham et øjeblik, før hun bare smilede stort over det han sagde, ”Men hvad har du dog så tænkt dig at min gulerod skulle være? Og hvad skulle pisken være?” Hun grinede bare kort og prøvede at forestille sig, hvad de forskellige ting han sikkert havde tænkt sig, at de to forskellige muligheder skulle være. Men hun prøvede dog at stoppe sine egne tanker, da hun hele tiden kom frem til en ting, hvilket var noget hun ikke behøvede at stræbe efter.

”Ja, men nu kunne dette dog bare være en engangsoplevelse,” dog havde hun lidt på fornemmelsen, at dette ikke var tilfældet. Uden at spekulerer over det havde hun sådan set gjort, hvad han bad hende om - noget lidt unormalt i forhold til hende selv. Faktisk var det meget unormalt, så han måtte have en eller anden speciel effekt på hende. Noget som hun faktisk ikke havde lyst til at tænke på, da det skræmte hende, hvis hun ville lade noget - andre end hendes far så at sige - bestemme over hende.

Hendes blik hvilede på ham, da han gik frem og tilbage i køkkenet, og hun bare stod med fingeren inde i munden og så på ham. Da han snakkede til hende smilede hun bare lidt og nikkede, da hun regnede med, at det sikkert snart var ovre. Hun satte sig bare ned ved bordet, der hvor hun regnede med, at hun skulle sidde og kiggede op på ham, da han begyndte at snakke endnu engang og nikkede bare. Hun tog figneren ud af munden og kiggede på den for at tjekke blødningen. ”Det ser ud til at være stoppet nu,” hun smilede bare lidt og tog fast i vinen, hvorefter hun hældte den normale mængde vin i hvert glas - mest af alt for at vise, at han ikke behøvede at varte hende op på den måde. ”Skål,” sagde hun bare roligt, tog vinen op til munden og tog en slurk af det. Mens hun satte det ned på bordet igen blev hun ved med at kigge på ham med et varmt smil, ”dejligt at have mulighed for at spise sammen med dig.”

''Hmmm, lad os nu se du kan vel få de her ting?''
''Pisken kan vel være din gulerod hvis du er til den slags, eller en romantisk aften foran kaminen hvis det er mere din stil... Og pisken kan vel blive pisk hvis det ikke er dig, eller du skal helt undvære mig og min krop?''

Han regnede ikke med at hun ville blive totalt opppe at køre over det og det var også derfor at han sagde det legende og drillende fordi han jo egentligt mest sagde det i sjov. Han kiggede på hende han kunne ikke lade være med det. Da han jo havde stået tæt på hende så han kunne hviske det til hende for at faren ikke hørte det jo.

''Ja men jeg vil nu håbe og forvente det modsatte... Specielt fordi du vel har regnet ud jeg ikke vil dig ondt og derfor ved at hvis jeg siger den slags er det nok noget du også vil kunne lide.''

Han smilede bare legende mens han gik over og satte sig ned overfor hende han smilede roligt. Han kunne godt lide at hun havde en smule styr over hvad man skulel gære ved et bord også han kiggede ganske roligt på hende.

''Skål, og i lige må.''

Han smilede roligt og skålede med hende han kiggede lidt ned på sin mad inden han smagte lidt på det og kiggede så op på hende og da han havde sunket maden spurgte han roligt.

''hvad arbejder du egentligt med eller som?''

Han smilede roligt. han minedes ikke han havde stillet hende det spørgsmål før så han ,åtte vel hellere spørge hende om det nu hvor han lige tænkte lidt over det?

Hun stod stille og lyttede bare til, hvad det er, han havde at sige. Langsomt lagde hun hovedet til den ene side og overvejede hendes muligheder. Normalt var hun ikke så meget til at blive domineret for meget, dog heller ikke at være dominans alt for meget, så pisken havde aldrig rigtigt været hendes ynglings ting. Og hun havde aldrig været tændt på smerte. ”Nok mere romantisk aften foran kaminen… og begge forslag til pisken lyder jo forfærdeligt!” Sagde hun bare, for på en og samme til, at vise at hun ikke var til pisk, men samtidig helst ikke vil undvære ham…

”Hvor lyder du dog omsorgsfuld,” sagde hun bare smile og så over på ham, mens hans satte ned, og hun selv skænkede vin op. Efter skålen kiggede hun bare roligt ned på maden, som hun halvvejs havde lyst til og halvvejs ikke havde lyst til. Faktisk var hun ikke så sulten igen, men det så okay lækkert ud, dog ville hun ikke virke, som en,der spiste forfærdeligt meget foran ham. Hun begyndte bare at skære noget mad ud, men stoppede op, da han spurgte om hendes arbejde. Et roligt smil røg frem på hendes læber.

”Altså… jeg er kort sagt i forretningskarrieren, men laver lidt af hvert,” hun så over på ham, ”altså… jeg har et firma jeg skal styre og så hjælper jeg også lidt ud i min fars nogen gange.” Faktisk nu når hun tænkte over det havde hun ofte travlt. Og især med hendes vekslende søvntimer, hvor hun nogengange aldrig sov, mens hun andre gange hele tiden sov. Dette var nok også en af grundene til, at hun havde brokket sig lidt over, at skulle være fanget her med ham, da hun havde noget, hun skulle ordne på arbejdet.

Hendes blik blev fanget af maden, og hun tog sit bestik op og skar stykket ud, hvorefter hun tog det ind i munden og tykkede stille og roligt, hvorefter hun bare tog en smule vin - alt sammen i nogle elegante bevægelser, som viste, at hun vidste, hvordan man skulle opfører sig.

''Jamen ved du hvad det er jeg glad for, det romantiske vil det så blive og som pisk kan vi da sige det bliver begge dele skal vi ikke?''

Han grinede drillende til hende fordi han kunne jo forstå at hun ikke ligrefrem kunne lide nogen af delene og ahn sagde dette på trods af at hvis hun ikke kunne lide at blive pisket så var hun nok ikke ligefrem lige så interesseret i hans krop efter han havde pisket hende som hun nok havde været det inden han piskede hende. Han smilede roligt til hende. Han var en omsrogsfuld person det vidste han og det kunne ingen få ham til at tvivle på det kom nok af at han kunne fornnem andres følelser så man ville helst have at folk var tilfredse og glade.

''Ja det er jeg da, det mener jeg er vigtigt da det sørger for at folk får det bedre omkring en og det er da mere behageligt?''

Han spiste selv ganske stille og roligt hans bevægelser var ikke lige så yndefulde som hendes men de var stadig rolige og velkoordinerede man kunne sagtens se at det ikke var fordi han ikke vidste hvad han lavede. han vidste det skam også udemærket. han kiggede på hende mens hun fortalte om hendes arbejde.

''Hvad arbejder dit firma så med?''

Han tog lidt af sin vin lige efter han havde stillet hende spørgsmålet. Ha kiggede roligt på hende med et varmt og kærligt smil fordi han ikke var særligt sikker på hvordan han ellers skulle se på hende. han var altid ret så usikker når det kom til at vise følelser over for andre folk. Han havde aldrig haft det nemt trods at han kunne fornemme hvordan de reagerede på dem. han kiggede lidt ned i maden og spiste.

''Af folk at være fanget med så er du da den man helst vil være det med.''

Hun grinede bare stille til ham over det og nikkede bare. ”Kan vi godt sige, men du skal sætte standarten lavt. Ellers kan jeg aldrig få guleroden.” Faktisk ville hun egentlig gerne have guleroden, dog håbede hun bare, at det kunne lade sig gøre, når hendes far gerne skulle overhøre dem. Ellers så skulle de vente med det, men… så ville hun bare synes det ikke var så meget en gulerod.

”DU har vel også en stor fordel omkring dette emne præcist,” sagde hun bare og hentydede kraftigt til hans evne, som hun havde fået at føle flere gange. Nogen, som hun personligt ikke selv kunne lide, men som hun godt kunne se, at han kunne få brug for.

”Ah… sådan lidt forskelligt. Vi har forskellige afdelinger, som laver hvert deres eget.” Hun så bare på ham og tog en smule vin. Efter nærstuderede hun hans smil. Det varme smil, som han sendte til hende lidt nu fik hende bare til at lægge hovedet en smule på skrå. Hun lænede sig en smule bagover i stolen. Der var et eller andet over det smil, som fik det til at virke forkert. Som om at han havde et eller andet problem, dog troede hun ikke rigtigt, at han havde noget problem. Dog kunne hun ikke lægge den tanke til siden, da han begyndte at snakke igen.

Hun smilede bare roligt over hans ord, ”jeg må sige det samme til dig,” hun lænede sig frem i stolen og spise en smule mere, før hun bare tog en slurk vin og spiste lidt mere, før hun egentlig følte sig mæt - på trods af, at hun knap havde spist noget. Noget, der egentlig var mærkeligt, da hun burde tanke op til sin lange søvn, hun snart skulle i gang med. Ofte spiste hun virkelig meget på denne tid.

''Jeg sætter min standard som jeg synes jeg finder det passende. synes du ikke det er sådan det bør værre.''

Han sagde det som et retorisk spørgsmål da han godt vidste at hun nok ikke ville være helt enig med ham. Hun ville nok synes at det var forkert af ham at sætte den så højt at hun til sidst ikke ville kunne gøre det han gerne ville have hende til, så det ikke var muligt for hende at få guleroden overhovedet. Han kiggede roligt på hende og smilede hun havde mpåske ret han havde da nemt ved at sørge for at folk var tilfredse.

''Ja men vil nu sige det nemmeste var at gøre dig tilfreds...''

Han blinekde til hende, da han så regnede med at hun nok godt kunne regne ud hvad det så var han snakkede om. Han kiggede roligt på hende han nikkede bare til det med hendes firma og havde ikke rigtigt mere at spørge hende om omkring det. Han sendte hende endnu et varmt smil, hvilket nok skyldtes at han kunne lide hende. Han kiggede på hende.

''Det er jeg meget glad for du synes.''

Han smilede og spiste så færdigt, inden han rejste sig op og tog af bordet. Han gik så roligt hen til hende igen og satte sig ned ved bordet. Han vidste ikke lige hvad hun havde af ideer til hvad de kunne lave.

''Hvad har den kære frøken så lyst til at lave?''

han sagde det næsten grinedne fordi han bare lavede sjov med det med at kalde hende kære frøken. han kiggede roligt på hende mens han så ned af hends krop igen.

Et kort øjeblik stod hun bare stille og stirrede på ham, da hun næsten følte med det samme, at hun ingen chance havde overhovedet. Men selvfølgelig havde han vel også ret, hun skulle vel gøre noget for hende - dog ville hun vædde med, at han ikke kunne forestille sig, hvor dum hun var til at lave mad. Og med det mente hun stadig, at han skulle have et hjem, der kunne tåle lidt ekstra lugt og brændt mad. Men i stedet for at komme med et reelt svar sukker hun bare dybt.

”Ah… synes du så det?” grinede hun bare stille til ham, da hun udmærket forstod, hvad det var, han sagde og hentydede til.

Hun smilede bare roligt til ham, og undlod at sige, hvor lidt hun dog egentlig havde tid til dette her. Faktisk burde hun være i gang med at snakke med diverse folk. Og… hun faldt hen i sine tanker og vågnede egentlig først, da han satte sig foran hende ved bordet igen. Et lettere akavet smil ramte hendes læber, da hun burde have hjulpet til med at rydde ud af bordet, og havde det mærkeligt ved faktisk ikke at have gjort det. Dette var nok også grunden til, at hun kom på den idé, som hun nu engang tænkte på. Bare for at rode lidt bod på det.

”Havde du en pejs? Og har du noget massage olie?” Hun så på ham et kort øjeblik og lagde hovedet en smule på skrå, hvorefter hun smilede charmerende stil ham uden egentlig at lægge mærke til at blive kaldt frøken, da nogen fra hendes arbejde kaldte hende det. Ofte trængte hun selv til massage, og når hun endelig fik det blev hun forfærdelig afslappet, hvilket nok var den bedste følelse i en travl hverdag. Derfor burde det da være den perfekte ting at lave foran en pejs, hvor man kunne nyde varmen i fulde drag.